Kære Gæster 
Velkommen til Liselund Fontænen.
Liselund ny Slot har gennemgået et kvalitetsløft på bygning og inventar, som  vil kunne ses og mærkes af alle de mennesker der færdes i huset. 
Alle arrangementer er alt-inklusive, & faktureres & betales inden ankomst til slottet. 
Vi vil i fremtiden udvide vores aktivitetstilbud, da vi mærker stor interesse fra vore gæster for vore ture til fods, til hest, på cykel, i hestevogn; samt vore mordaftener, kokamok, vinsmagning, dans, o.s.v. 
Indretningen & anvendelsen af slottets 5 stuer, samt cafeen på terrassen, er tilpasset, således at vore selskaber på mellem 12 & 30 gæster får den bedst mulige oplevelse & komfort. 
Rammerne i slotskøkkenet har fået et kæmpe løft, med nye fliser på gulv & vægge, samt nyt inventar, så det bliver endnu mere indbydende og let at gå til for alle de af vore gæster der ønsker at prøve kræfter med en gang kokamok, eller bare besøge vort hyggelige køkken. 
Som i alle de år familien Steffensen har stået ved roret på slottet, baserer vort køkkenkoncept sig på økologi & biodynamik. 
I vinter har vi haft vore kokke på studierejse og de er tilbage, fulde af frisk inspiration. Vi vil også, så ofte lejlighed byder sig, invitere en gæstekok på besøg. 
Selv om Liselund ny Slot er en lille arbejdsplads med få ansatte, lægger vi stor vægt på, at vore ansatte har de bedst mulige uddannelses & udviklings muligheder.
Omkring miljø, økologi & bæredygtighed, gør vi os umage for hele tiden at være på forkant omkring brug af byggematerialer, energi, brændstof, transport og fremstillingsmetoder på alle de produkter vi anvender i huset til forskellige formål. 


Med venlig hilsen 
Krista & Steffen Steffensen